Cornrows

Pretty nails

Jeg går så meget op i mine negle at det er helt vanvittigt, så meget tid, jeg bruger på dem. Jeg har desværre ikke selv smukke negle, fordi jeg havde til vane, da jeg var yngre, at sidde og pille ved dem. Det stoppede jeg aldrig med.

Da jeg gik i folkeskole, for 3-4 år siden havde vi en engelsklærer, som var i praktik hos os. Hun havde de smukkeste gelenegle, som hun lavede selv. Alle os piger, var helt betaget af det. Hun fortalte, at man kunne købe et startkit i Matas. Det fik jeg så gjort. Jeg gik i gang med at lave det. Første gang var en kæmpe katastrofe – det blev langt fra kønt. Jeg forsatte med at købe det startkit i 2 år – selvfølgelig med mellemrum. For et halvt år siden købte jeg meget spontant et startsæt til gelenegle med en uv-lampe. Det har jeg brugt uafbrudt siden – der går 2-3 dage, på en måned, hvor jeg ikke har gelenegle på, fordi jeg skal lave nye.

Jeg har aldrig nogensinde fået lavet gelenegle hos en professionel. Jeg kunne dog godt tænke mig at få det gjort, da jeg gerne vil se, hvad jeg gør forkert og rigtigt. Mine egne negle holder ikke så forfærdeligt godt. Jeg er godt klar over, at mit job i Kvickly ikke hjælper meget på at mine negle skal holde. Jeg banker dem imod alting, når jeg er på arbejde, og ofte knækker jeg også en negl – dog laver jeg den igen, når jeg kommer hjem, så det er ikke det største problem UDOVER at jeg ikke kan fordrage at sidde på arbejde med en knækket negl.

Billedet nedenfor er et af mine (efter min egen mening) aller bedste og vellykkede forsøg på mine mange hundredevis af forsøg på gelenegle. De blev så flotte. Selvfølgelig skifter jeg form samt længde på neglene. Nogle gange er de meget lange i forhold til andre gange – og nogle gange er formen rund hvor den andre gange er mere firkantet.

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 14.41.40

Det er blevet en mærkelig afhængighed. Jeg skammer mig virkelig over mine egne negle, når jeg ikke har gelenegle på. Jeg føler, at det er det eneste, som andre har øjnene på, og så føler jeg mig dømt rigtig hurtigt for at have grimme negle. Jeg ved ikke?? Sådan har jeg det. Meget mærkeligt. Måske fordi jeg selv lægger meget mærke til andres hænder?

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cornrows