Apartment talk

Der er sket en del de sidste to måneder som er gået. Især med boligsituationen…

Min kæreste og jeg stod klar til at købe en andelslejlighed her i Rønne på Bornholm for halvanden måned siden. Jeg blev så vild med lejligheden første gang jeg så den. Jeg var ikke i tvivl. Vi aftalte derfor med sælgeren, at jeg gerne ville købe den. Vi havde hørt rundt omkring, at lejligheden var meget dyr i forhold til størrelsen på den. Vi havde lidt dialog med sælgeren, men hun ønskede ikke at gå længere ned. Jeg ville gerne have den, så prisen blev simpelthen bare det hun VILLE have for den. Vi ville gerne flytte ind en uge før den endelige dato – sælgeren fortalte os, at vi sagtens kunne flytte ind. Dagen efter var hun sur og tvær og rigtig tarvelig at køre en samtale med. Jeg fortalte hende, at jeg ville komme med papirerne underskrevet, når vi havde fået at vide hvilken dato vi kunne flytte ind. Hvilket er helt normalt. Pludselig skriver hun at jeg truer hende med ikke at ville skrive under på papirerne og jeg ved ikke hvad. Den næste dag modtager jeg så en SMS om morgenen hvori der stod, at hun ikke længere ville sælge til os.

Billedet er taget i den lejlighed, som jeg var så smaskforelsket i. Hvilket helt klart også kan ses på billedet. På daværende tidspunkt var det bestemt at vi skulle købe den.

Jeg var så knust og så vred. Vi havde fortalt hende hvor meget vi ønskede den lejlighed, hun var rigtig sød mod os til fremvisning og jeg ved ikke hvad, men pludselig vendte det hele oppe i hendes hoved og så måtte vi ikke købe den alligevel. Hele forløbet var så barnligt af sælgeren. Jeg smiler nu alligevel lidt, lejligheden var overhovedet ikke i stand, både gulvet samt vægge og loft skulle males. Der skulle lappes huller i væggene og jeg ved ikke hvad. Dette gik kun op for mig efterfølgende.

Forleden fik jeg en mail om en ny lejlighed (faktisk selv samme opgang som den forrige) denne lejlighed var dog betydeligt bedre. Vi tog ud og så den og WAUW, den var i god stand. Faktisk lige til at flytte ind i. Samtidig var den en del billigere. Vi fik set den, og jeg fortalte efter 10 minutter til fremviseren, at jeg meget gerne ville købe den. Senere samme dag fik jeg en opringning om at den var min. Jeg har været helt oppe at køre lige siden. Wiiiihuuu. Og prisen? Den var slet ikke til diskussion og det samme var indflytningen ikke – især ikke efter forrige lejlighed. Jeg vil slet ikke risikere at skulle miste denne lejlighed pga. selvsamme grundlag. Dog ved jeg også godt, at den forrige lejlighedsejer ikke havde nogen idé om hvordan man sælger en lejlighed. Måske var hun alt for bundet til sin lejlighed til at ville sælge den. Jeg, som køber, var i hvert fald ikke problemet. Alting har sin grund, og denne nye lejlighed må være grunden til at vi ikke måtte købe den anden. Der må være en eller anden, som har hånden over mig et eller andet sted.

Jeg kan dog ikke sige med sikkerhed at lejligheden er min, jeg har endnu ikke fået underskrevet papirerne endnu, da de ikke er kommet med posten. Jeg sidder faktisk også med en sten i maven. Jeg bliver ved med at tænke, hvad nu hvis denne ejer af lejligheden pludselig ikke ønsker at sælge? Dette er udelukkende pga. den forrige lejlighedssituation. Jeg er kun helt 100p sikker, når jeg d. 1. september står med nøglen i hånden. Så kan jeg være glad og gå uden en sten i maven. Det glæder jeg mig ufatteligt meget til.